Erhvervshus Sjælland

Indlæser

Virksomhedsdrift og økonomistyring


Dato og tid

Tirsdag d. 5. februar 2019 kl. 09:00 til 14:00

Tilmeldingsfrist

Lørdag d. 2. februar 2019 kl. 12:00

Sted

Vækstfabrikken Køge
Galoche Alle 15
4600 Køge
Denmark

Arrangør

Erhvervshus Sjælland
+45 3155 3035
info@vaekstfabrikkerne.dk

VIRKSOMHEDSDRIFT OG ØKONOMISTYRING – HERUNDER SKAT, MOMS, BOGFØRING, BUDGET OG FINANSIERING


økonomi

EKSKLUSIVT FOR VÆKSTFABRIKANTER

Underviser:
Claus Kaaber

Bogføring, moms og skat er et område, der skaber stor utryghed for mange iværksættere, men med nutidens hjælpeværktøjer er det ikke så slemt. Desuden kan der være mange penge at spare ved at kende de mulige fradrag og overholde frister samt tilrettelægge virksomhedens bogholderi hensigtsmæssigt fra starten. Vi ser nærmere på forskudsregistrering, fradrag, skat, moms, pligter som arbejdsgiver samt vigtige tidsfrister for moms, A-skat, selvangivelse og regnskab.

Workshoppen gennemgår også de forskellige finansieringsformer, der kan understøtte væksten og udviklingen af din virksomhed. På workshoppen kortlægges mulighederne for finansiering og du bliver på workshoppen guidet gennem det brogede landskab af muligheder inden for finansiering og kapitalfremskaffelse. Situationen er ikke umulig, men udfordringen er, at de traditionelle lånemuligheder er præget af lav risikovillighed, og derfor er du nødt til at få indsigt i de alternative finansieringsmuligheder.

Udbytte: Du får på workshoppen klarhed over, hvordan man arbejder med driftsbudgetter, salgsbudgetter, likviditetsbudgetter, estimater og vækstrater, der er nødvendige for planlægge udviklingen i din virksomhed. Vi taler også om den vigtige adskillelse af privat- og virksomhedsøkonomi. Du går fra workshoppen med basisviden om, hvilke administrative områder der skal være styr på som selvstændig. Deltagerne får også viden om, hvad de skal være opmærksomme på, ved tilrettelæggelse af bogholderiet.

Medbring: Til workshoppen medbringes computer og oplader. Konkrete udfordringer i din virksomhed i forhold til bogføring, moms og skat. Derudover meget gerne information om eventuelle konkrete finansieringsudfordringer og evt. afslag fra banker eller fonde mv. Du må meget gerne medbringe en digital version af dit virksomhedsbudget.

 

Find vej til arrangementet

Kontaktinformationer til arrangør

Erhvervshus Sjælland
+45 3155 3035
info@vaekstfabrikkerne.dk