Hop til hovedindholdet

Erhvervshus Sjælland logo

Bestyrelsesdagen - sammen om din virksomheds fremtid


Dato og tid

Fredag d. 31. maj 2024 kl. 09:00 til 14:30

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 24. maj 2024 kl. 23:55

Sted

Erhvervshus Sjælland, Fulbyvej 15, 4180 Sorø Erhvervshus Sjælland
Fulbyvej 15
4180 Sorø

Bestyrelsesdagen - sammen om din virksomheds fremtid


Kom og bliv klogere på, hvordan en bestyrelse kan være med til at løfte din virksomhed

 
Du har nok hørt om advisory boards og bestyrelser. Måske overvejer du endda, om det  kunne være noget for dig og din virksomhed? Kom til Bestyrelsesdagen, og bliv klogere på mulighederne, og hvordan de kan være med til at løfte din virksomhed til nye højder!
 
Mød nogle af landets skarpeste hjerner inden for bestyrelses-arbejde, og få inspiration til din egen bestyrelse. 

Tue Mantoni og Peter Lund Madsen klæder dig på til at komme godt i gang med at skabe positiv forandring i din virksomhed.

Du møder også to sjællandske virksomheder, som fortæller om deres tætte samarbejde med deres bestyrelse, og hvordan de sammen skaber de gode resultater.

I løbet af dagen kan du deltage i en af tre workshops. De er sammensat, så der er noget for enhver, hvad end du stadig overvejer en bestyrelse eller advisory board, vil forbedre din nuværende bestyrelse, eller er på udkig efter nye medlemmer.
 
Kom til Bestyrelsesdagen og bliv klogere på:
✔️ Hvorfor det er vigtigt at have et advisory board eller en bestyrelse, hvis du gerne vil være succesfuld med din virksomhed - både nu og i fremtiden

✔️ Hvordan et advisory board eller bestyrelse konkret kan skabe værdi for dig og din virksomhed

✔️ Hvordan du kommer i gang med at arbejde målrettet og effektivt med din kommende eller eksisterende bestyrelse
 
 

 

Program

 
09.00 - 09.15: Velkommen v. Mette Jorsø, Line Fossing Riel og Lars Pedersen
 
09.15 - 10.00: Keynote: Bestyrelsen der skaber værdi v. Tue Mantoni
  • Hvorfor er en bestyrelse vigtig for din virksomhed?
  • Hvad er en god bestyrelse? Og hvordan får du selv en?
10.00 - 10.15: Pause og mulighed for at netværke
 
10.15 - 10.30: Case - Sådan bruger jeg min bestyrelse v. Christina Wiesmann, CH Byg
 
10.30 - 11.00 Kan bestyrelser betale sig i mindre virksomheder? V. Line Fossing Riel, Erhvervshus Sjælland
  • Hvad ved vi om effekten af at have en bestyrelse i små og mellemstore virksomheder i dag?
  • Hvordan kan en bestyrelse være med til at styrke din virksomhed nu og i fremtiden?
11.00 - 11.45: Pause, forplejning og mulighed for at netværke
 
11.45 - 12.45: Workshops (vælg en - læs mere her på siden)
  1. Advisory board eller bestyrelse - hvad skal jeg vælge?
  2. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke får nok ud af min bestyrelse?
  3. Hvordan finder jeg de rigtige medlemmer til min bestyrelse?
12.45 - 13.00: Pause og mulighed for at netværke
 
13.00 - 13.20 Case - Bestyrelse der batter på bundlinjen v. Jørgen Bille Larsen, Solvang Maskinfabrik
 
13.20 - 14.30 Keynote: Hvad kræver det af os at gøre noget andet? V. Peter Lund Madsen
  • Hvordan arbejder vores hjerner med forandringer?
  • Hvorfor er det så svært for vores hjerner at gøre noget nyt?
14.30 Opsamling, tak for i dag og mulighed for at netværke
 
 
 

Workshops

 
Ved tilmelding skal du prioritere, hvilken workshop du helst vil på - fx B, C, A. Vi vil så vidt muligt forsøge at imødekomme en af dine første prioriteter.
 
WORKSHOP A: Advisory Board eller Bestyrelse - hvad skal jeg vælge?  V. Jakob Schiøtt, Schiøtt Management
 
I denne workshop bliver du klogere på advisory board og bestyrelse, herunder fordele og ulemper, gældende regler og ikke mindst, hvad den typiske investering er i honorar til de dygtige eksterne mennesker, du gerne vil have ind og give dig sparring.

Workshoppen er med Jakob Schiøtt, som har været adm. direktør under en bestyrelse og siden 2010 været professionelt bestyrelsesmedlem i en række virksomheder. Han er selvstændig konsulent indenfor strategi, udvikling, generationsskifte/salgsmodning, bestyrelsesafklaring og -etablering m.m.
 
 
WORKSHOP B: Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke får nok ud af min bestyrelse? V. Christian Oxlund, Asnet
 
En bestyrelse eller et advisory board skal være aktiv og engageret for at give dig værdi som ejerleder. I denne workshop får du gode råd til, hvordan du får det bedste ud af din bestyrelse og løbende kan evaluere og holde niveauet.

Workshoppen afholdes af Christian Oxlund, som er ejerleder, eksternt bestyrelsesmedlem og regionsdirektør i Asnet Board. Her er han ansvarlig for rekruttering af bestyrelsesmedlemmer til små og mellemstore virksomheder i hele Danmark
 
WORKSHOP C: Hvordan finder jeg de rigtige medlemmer til min bestyrelse? V. Marlene Haugaard, Board Partner
 
Hvis du skal have værdi og bundlinje ud af din investering i en bestyrelse eller et advisory board, kræver det de helt rigtige medlemmer til at arbejde i den. I denne workshop bliver du klogere på, hvordan du griber opgaven an.

Marlene Haugaard er professionel bestyrelsesformand og - medlem for virksomheder primært i byggebranchens værdikæde samt formand for bestyrelsesnetværket BoardPartner og har mangeårig CEO og direktørerfaring. Marlene har fokus på bæredygtighed, organisationsudvikling og operationel eksekvering af strategien.
 
 

Moderator: Anja Al-Erhayem

De seneste 14 år har Anja Al-Erhayem været nyhedsvært på TV2 Øst og TV2 News. Inden smuglede hun kameraer ind i Irak under Saddam Husseins diktatur. Det resulterede i tilblivelsen af to prisvindende DR-dokumentarer “Tilbage til Bagdad” og “Farlig frihed” og hendes bog “Solen græder over Irak”.

Efterfølgende lavede Anja i samarbejde med DR, seks afsnit i serien “Med slør og høje hæle” med optagelser i Iran, Syrien, Qatar, Israel, Tyrkiet og Libanon. Hun var desuden medinstruktør på den prisvindende dokumentarfilm “Vores lykkes fjender”, der blev optaget i Afghanistan.

 
 

Vigtigt!

Vi har et begrænset antal pladser, som fordeles efter først-til-mølle-princippet. Skulle du blive forhindret i at deltage, er det derfor også meget vigtigt, at du husker at afmelde inden dagen. Ellers opkræves et no show fee på 500. kr.
 
 

Bestyrelsesdagen afholdes i samarbejde mellem:

 
 
 
 
 

Støttet af:

 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Erhvervshus Sjælland
Tlf: +45 5372 7191
hjl@ehsj.dk

Kontaktinformation til arrangør

Erhvervshus Sjælland
Tlf: +45 5372 7191
hjl@ehsj.dk