Hop til hovedindholdet

Erhvervshus Sjælland logo

Fremtidens Havn i Aalborg


Dato og tid

Torsdag d. 7. november 2024 kl. 09:00 til 16:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 4. november 2024 kl. 23:55

Sted

Port of Aalborg, Langerak 15, 9220 Aalborg Port of Aalborg
Langerak 15
9220 Aalborg

Fremtidens Havn i Aalborg


Netværk, innovation og partnering som driver for grønne løsninger i danske erhvervshavne

Kom og oplev Port of Aalborg, en erhvervshavn fyldt med grønne anlægsløsninger, og få inspiration til dit anlægsprojekt. Udvid dit netværk, skab kontakter på tværs af værdikæden, og så et frø eller to til fremtidige samarbejder.

På den guidede bustur kommer vi forbi en masse vigtige og spændende steder på havnen. Foto: Port of Aalborg

Port of Aalborg og Erhvervsfyrtårn Femern II står bag Fremtidens Havn, som er et gratis event for havne og virksomheder, der interesserer sig for klimasikring, havneudvidelser, bæredygtig udvikling, anlæg og fremtidssikring af havne.

Dagen skydes i gang med en guidet tour i bus, hvor du har en unik mulighed for at se havnens mange anlæg og løsninger med en grøn profil.

Hvis du interesserer dig for innovation og emner som partnering, Havne-LCA, deponering af råstoffer og monitorering af anlæg under vand, så håber vi, at du vil blive til eftermiddagens program. Her får du mulighed for at dykke ned i fire spændende temaer sammen med skarpe eksperter fra bl.a. AAU, SDU, Vejdirektoratet, SWECO, Niras, Munck Havne & Anlæg, Dansk Industri, Andreasen & Hvidberg, Aarhus Vand og en lang række andre virksomheder.

Hvis du ikke har mulighed for at blive til eftermiddagens program, så kan du nøjes med at tilmelde dig formiddagens program og frokost.

 
Program for dagen

09.00-09.30 – Kaffe og croissant
 
09.30-11.00 – Guidet tour på Aalborg Havn m. bus
 
11.30-11.45 – Velkommen v. Port of Aalborg
 
11.45-12.30 – Frokost
 
12.30-12.50 – Infra-LCA nu og i fremtiden v. Mads Lenschau, Specialkonsulent i LCA og Bæredygtighed, Vejdirektoratet
 
12.50-13.10 – Hvad gør vi ved de 19 mio. kubikmeter opgravet havbundsmateriale fra Femern forbindelsen? v. Christian Henriksen, Afdelingschef, Miljø- og Myndighedsforhold, Femern A/S
 
13.15-14.00 – Innovationboards (vælg én)
  1. Potentialer for nyttiggørelse af jord
  2. Havne-LCA
  3. Partnering
  4. Robot- og automatisering over og under vandet
14.00-14.15 – Kaffepause
 
14.15-15.30 – Innovationboards fortsat
 
15.30-15.55 – Præsentation i plenum
 
15.55-16.00 – Tak for i dag!
 
 
Om de fire innovationboards
 
Innovationboard 1: Potentialer for nyttiggørelse af jord
 
I dag opfattes opgravet jord generelt som affald, som kan være besværligt at nyttiggøre, men samtidigt ser vi ind i en fremtid med begrænsede råstoffer. Hvordan ændrer vi opfattelse, så jord anses som en ressource og et råstof frem for affald? Potentialet er til stede, og kan endda være til gavn for både økonomi, miljø og klima! 
 
I dette innoboard diskuterer vi på basis af tre relevante oplæg, hvordan vi fremadrettet bedst får udnyttet potentialerne ved nyttiggørelse af jordressourcer, herunder udvikling af et system til håndtering af jordressourcer.

På innovationboardet kan du møde:
  • Jens Jakob Porsmose, direktør og geotekniker, Andreasen & Hvidberg A/S
  • Lars Bo Ipsen, professor i ingeniørvidenskab, AAU
  • Jens Christian Olsen, seniorspecialist Miljø, Andreasen & Hvidberg A/S
  • Michael Sølgaard, rådgiver, Niras
 

Innovationboard 2: Havne-LCA

Fremtidens havne skal både være konkurrence- og bæredygtige for at kunne tiltrække nye grønne investeringer og skabe legitimitet hos ejerne, som typisk er kommuner. Bæredygtighed som konkurrenceparameter kræver en ny slags dokumentation, en redegørelse for klimabelastningen over havnens levetid, nemlig Livscyklusanalyse LCA.

Port of Aalborg forklarer, hvordan de har benyttet LCA i anlægsarbejdet, Kaj 1080, som vi har set på busturen på havnen. Deltagerne får mulighed for at stille spørgsmål og inviteres til at diskutere og bidrage med egne erfaringer, barrierer og muligheder ved at benytte LCA.

Oplægsholderne går i dybden med betydningen af LCA ift. den grønne omstilling, hvordan der arbejdes med LCA i et myndighedsperspektiv, samt fremtidsperspektiverne ved at benytte LCA.

Input fra deltagerne samt diskussionerne samles og overdrages til oplægsholderne i deres videre arbejde med at udvikle en Havne-LCA.

På innovationboardet kan du møde:
  • Christian Koch, professor, SDU
  • Brian Dalby Rasmussen, ingeniør, Port of Aalborg
  • Dennis Bossen, specialist, Port of Aalborg
  • Poul-Erik Olsen, formand DI Byg
  • Heidi Stranddorf, senior projektleder, COWI
  • Mads Lenschau, specialkonsulent LCA og Bæredygtighed, Vejdirektoratet
 

Innovationboard 3: Partnering

Partnering er en metode, der har vist sig effektiv ift. at styrke samarbejder og værdiskabelse på tværs af værdikæden inden for bygge- og anlægsbranchen. Du får indblik i konkrete projekter og erfaringer med, hvordan partnering kan understøtte den grønne omstilling. Efterfølgende diskuterer vi, hvordan samarbejdsformen kan skabe værdi for din virksomhed, hvad det vil kræve at deltage i partnering, og hvad du kan gøre allerede i morgen, hvis du vil forberede din virksomhed til kommende opgaver i denne samarbejdsform.
 
På innovationboardet kan du møde:
  • Stefan C. Gottlieb, SDU
  • Peter Hjortdal, Aarhus Vand
  • Patrick Justesen, Munck Havne & Anlæg
 
Innovationboard 4: Robot- og automatisering over og under vandet
 
Hvilke nye teknologier kan gøre det nemmere at monitorere og digitalisere anlæg som fx havne? Og hvordan kan ny teknologi bidrage til at få mere evidens for løbende vedligehold.
 
I dette innovationboard vil der være fokus på nye metoder til vedligehold, overvågning af kritisk infrastruktur og digitalisering, samt automatisering af processer. Vi skal dykke ned i ny teknologi i form af monitorerings-, overvågnings-, og automatiseringsløsninger og se, hvordan værdien af løsningerne fx kan indgå i vedligeholdelsesplaner for større anlæg, hvordan robotter under vandet kan give øget syn for sagen, når det kommer til digitalisering og monitorering, samt hvordan kritisk infrastruktur kan overvåges løbende.
 
Fokus er at vise deltagerne hvordan teknologierne bliver anvendt i branchen og derved skabe en indsigt og forståelse for hvordan havne og virksomheder kan anvende disse teknologier i samarbejder om bl.a. klimasikring og udbygning af havne samt vedligeholdelse af havne m.m.
 
På innovationboardet kan du møde:
  • Finn Bormlund, Projektleder, Sund og Bælt A/S
  • Mads Andersen, CCO, Blue Atlas Robotics
  • Kenneth Richard Geipel, CEO, Robotto
  • NN, Aalborg Universitet
 

Parkering

Der er p-pladser på Langerak 14 og Langerak 15 (markeret med rødt)

Om Port of Aalborg

Port of Aalborg er Norddanmarks største logistikhub med en omkringliggende erhvervspark. Hver dag arbejder vi for at gøre det attraktivt for virksomheder at være i Aalborg ved at skabe optimale rammer for et grønnere erhvervsliv, og vi deltager i en række partnerskaber mellem virksomheder, myndigheder og uddannelsesinstitutioner med fokus på grøn omstilling.
 
Som erhvervspark er vores bygge- og anlægsprojekter et arbejdsområde, hvor vi kan gøre en grønnere forskel. I dag er optimering af bæredygtighed i hele processen et krav til både vores egne aktiviteter og i samarbejdet med projektpartnerne. Det betyder blandt andet, at vi i større projekter ofte benytter os af partneringsamarbejde med de andre aktører, hvor tidlig markedsdialog, tillid og mulighed for løbende projektudvikling er afgørende. Denne metode har været hovedårsag til markante CO2-besparelser i de senere år.

 

Om Erhvervsfyrtårn Femern

Erhvervsfyrtårn Femern arbejder for mere bæredygtigt megainfrastruktur og erhvervsudvikling med afsæt i Femern Bælt-forbindelsen. Det er ét af de otte lokale erhvervsfyrtårne, som skal være med til at styrke dansk vækst og beskæftigelse samt understøtte udviklingen af de danske styrkepositioner. 
 
Bag Erhvervsfyrtårn Femern står en lang række partnere: 
Forsknings- og uddannelsesinstitutionerne Teknologisk Institut, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Zealand – Sjællands Erhvervsakademi, Roskilde Universitet (RUC), VUC Storstrøm og erhvervsskolerne i Region Sjælland

Videns- og erhvervsklyngerne WE BUILD DENMARK og Odense Robotics

Erhvervsfremmeaktørerne Erhvervshus Sjælland og Femern Belt Development. 
 
Læs mere på fyrtårnets hjemmeside: https://erhvervsfyrtaarn-femern.dk/
 
 
 
Erhvervsfyrtårn Femern er støttet af EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
 
 
                        
 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Christina Grann Myrdal, Innovationschef, WE BUILD DENMARK
Tlf: +45 2459 3960
christina.grann.myrdal@webuilddenmark.dk

Kontaktinformation til arrangør

Christina Grann Myrdal, Innovationschef, WE BUILD DENMARK
Tlf: +45 2459 3960
christina.grann.myrdal@webuilddenmark.dk